Brug for forandring?

Ind i mellem kan vi alle blive ramt af følelser af opgivenhed og afmagt, ensomhed eller overbelastning. Det er naturlige tilstande, som hører livet til, og som for det meste klinger af, når der er gået noget tid, og man igen får overskud og kan se meningen i det. Men nogle gange skal der mere til end tid og velafprøvede strategier for at få skabt forandring, og så kan psykologsamtaler være en mulighed.

Jeg bestræber mig på at tilbyde en tryg og anerkendende atmosfære, hvor vi går på opdagelse i nye muligheder og fortællinger om dig og dit liv. Med dit kendskab til dig selv og dit liv samt min erfaring og viden om mennesker, arbejder vi sammen om at finde nye perspektiver og få øje på muligheder, så du kan komme videre med fornyet ro og mod på livet.




 Tilgang og metode

Jeg har en systemisk/narrativ efteruddannelse, men bruger også greb fra bl.a. den metakognitive tilgang, når tematikken lægger op til det. 

Jeg er endvidere uddannet  EMDR-terapeut og bruger det manualbaserede program for EMDR-terapi i min behandling af  trauma. 


 Sprog

Jeg taler dansk, svensk og engelsk. 

Om mig...

Jeg er autoriseret psykolog i Danmark og Sverige og har ca. 20 års erfaring i kommunal regi med rådgivning, undervisning, udredning og behandling indenfor børn-, familie- og voksenområdet. 

I terapien læner jeg mig meget  ind i den systemiske/narrative metode, som jeg finder meget anvendelig, når låste fortællinger eller forestillinger om en selv, andre eller livet i stort blokerer for trivsel og udvikling. 

Jeg bruger også greb fra den metakognitive tilgang som giver meget mening, når tankemylder eller påtrængende forestillinger skaber uro i hverdagen og måske forstyrrer nattesøvnen. 

  Mine arbejdsområder

  • Behandling af trauma med EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing)
  • Depression
  • Angst
  • Belastningsreaktioner
  • Stress
  • Ensomhed
  • Sorg og eksistentielle kriser
  • Mobning på arbejdspladsen
  • Minoritetsstress
  • Forældrerådgivning vedrørende konflikthåndtering, skilsmisse eller pludselige / traumatiske hændelser
  • Supervision til autorisation (psykologer)

Ydelser og priser

Individuel terapi voksne  50 min. - 975 kr.

Individuel terapi børn/unge under  20 - 50 min. - 900 kr.

Forældrerådgivning 60 min.  En forælder - 975 kr.

Forældrerådgivning 60 min. To forældre - 1200 kr. 

EMDR - Traumabehandlingspakke - Kontakt mig for yderligere info. 

Supervisionspakke til autorisation - Kontakt mig for yderligere info.

Jeg har ingen aftale med sygesikringen men er tilknyttet flere private sundhedsforsikringsordninger. 

Er du arbejdssøgende, på kontanthjælp eller politisk aktivist, og uden aftale med forsikringsselskab, kan du kontakte mig for mere info om ydelser. 

Betaling sker med mobile pay ved samtalens afslutning. 
Tidsbookning sker ved henvendelse på mail eller telefon eller her på siden. 
Husk at melde afbud i god tid! Ved afbud senere end 24 timer før aftalt tid opkræves 400 kroner. Ved udeblivelse uden afbud opkræves fuld pris. 

Online booking

Er du egenbetaler eller har aftale med Tryg forsikring kan du bruge online booking. https://system.easypractice.net/book/elisabeth-anstey




Kontakt

Elisabeth Anstey - Psykolog

Frederiksborggade 3. 2 sal (klinik Søgaard)

1360 København K

klinikken@elisabethanstey.dk

+45 29872668